Gas Terrassevarmer

Har du i et stykke tid overvejet at investere i en udendørs terrassevarmer med gas, men er du ikke helt sikker på, om det er det rigtige valg? Her på siden forsøger vi at gøre dig klogere på, hvordan en gas terrassevarmer fungerer samt hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med denne type terrassevarmer.

Hvordan fungerer en udendørs terrassevarmer med gas?

En gas terrassevarmer har i mange år været en af de mest populære typer af terrassevarmere, da den bringer god varme og giver lidt samme stemning som et bål på grund af flammen. Det kan danskerne godt lide, da det er indbegrebet af hygge.

En gas terrassevarmer har typisk en flaskeskjuler i bunden samt en reflektor i toppen. Den findes både i stor størrelse til caféer samt i mindre størrelser til havebordet derhjemme. Den fungerer ved, at gassen bliver ført op fra gasflasken i foden og op i toppen af en gasbrænder, som er placeret i en stålcylinder. Når gassen bliver antændt, varmer flammen og røggasserne cylinderen op. I reflektoren i toppen bliver varmestrålingen reflekteret ned og ud.

I en terrassevarmer med gas bliver varmen altid spredt ud i en jævn cirkel omkring terrassevarmeren. Den bør derfor stå i midten af selskabet, hvis alle skal have gavn af varmen.

Hvilke fordele og ulemper er der ved en gas terrassevarmer?

For at lægge ud med det positive omkring denne type terrassevarmer, så er fordelene ved en udendørs terrassevarmer med gas, at den spreder en helt særlig stemning på grund af flammen. Det er som at have et bål midt på terrassen, hvilket for langt de fleste er ret hyggeligt. Den varmer desuden også selskabet hurtigt op og er nem at tænde.

Dog er ulempen ved en gas terrassevarmer, at den er ret dyr i drift. Gasflasken bliver ret hurtigt tømt, da der skal bruges en del gas på at holde flammen i gang. Du skal derfor ret ofte fylde terrassevarmeren op, hvis du har i sinde at sidde ude på terrassen mere eller mindre hver dag hele sommeren.

Men det stopper desværre ikke her med ulemperne. For hvis du går bare en lille smule op i miljøet, er terrassevarmeren her et absolut no go. Det er den mest CO2-udledende terrassevarmer af alle typer på grund af alt det gas, der bliver brændt af.

Det leder over til endnu en ulempe: Den kan kun bruges udendørs. På grund af flammen, gassen og udledningen af kulilte, må en udendørs terrassevarmer med gas kun bruges udenfor. Du kan derfor ikke tage den med ind i udestuen eller orangeriet, hvis du har sådan et. Det er både sundhedsskadeligt og brandfarligt.

Selvom en terrassevarmer med gas er et populært valg i haven og på caféerne, er det ikke hverken den mest økonomiske eller miljøvenlige terrassevarmer. Du skal derfor vælge denne type terrassevarmer, hvis du sætter den hyggelige stemning over økonomi og miljø. Vi håber, du er blevet klogere og nemmere kan spore dig ind på, hvad du har behov for til din terrasse derhjemme.

TERRASSEVARMER ARTIKLER

[INSERT_ELEMENTOR id="262"]